![]() |
| snapshot fra arbejde idag. |
torsdag den 29. november 2012
Arbejde....
onsdag den 28. november 2012
Dog clothes
Jeg har kigget lidt på ebay for at finde noget nyt tøj til Cæsar - min hund. Han får altså ikke tøj på for sjovs skyld, men fordi han er en lille hund på 2 kilo, som meget nemt fryser. Jeg ved at der er mange som synes det er synd for hunden, men jeg kan egentlig ikke se hvorfor? - jeg gør det jo for hans skyld, så han ikke kommer til at fryse når vi går tur.
På ebay kan man få alt muligt forskelligt tøj til hunde + det er billigt. Nu skal jeg bare lige have besluttet hvilket af det han skal have også bestiller jeg det når jeg får løn :-)
tirsdag den 27. november 2012
Stilhed
Klokken nærmer sig 00.00 og jeg sidder og nyder stilheden efter en lang arbejdsdag. Nu er der kun 4 dage til at jeg har fri i 3 uger. Jeg går og tænker meget over hvad jeg skal få tiden til at gå med, men jeg er ikke i tvivl om at jeg nok skal finde på noget. Massere af kvalitets tid med min familie og mine venner - og ikke mindst en masse kreative ting. Jeg har købt mig nogle POSCA tuscher som helt sikkert skal tages i brug. Nogle vildt fede tuscher man kan bruge til al verdens ting. De findes i 5 størrelser og 17 forskellige farver. Du kan bruge dem til næsten alle slags overflader: papir, lærreder, metal, stof, glas, keramik, hud, sten og meget mere. Det er kun fantasien der sætter grænser. Jeg har fundet nogle billeder på nettet af hvad andre har fundet på:
mandag den 26. november 2012
Hyggedag på sofaen
Efter en veloverstået julefest igår, har den stået på hyggedag på sofaen idag sammen med min lille vuffi Cæsar (det bedste han ved er at sove).
| Her er han ;-) |
Idag har jeg gået og tænkt lidt over julegaver og økonomi - altså når man arbejder ca. 25 timer i ugen, skal betale husleje, har en bil som skal have benzin og betales forsikring til, jeg skal også have mad og lidt fornøjelser - så er der altså ikke ret mange penge til julegaver. Jeg har derfor besluttet at nu når mit arbejde lukker i hele december måned og jeg har fri, så har jeg god tid at til lave nogle af mine julegaver selv. Jeg ved at min mor ville blive overlykkelig over at få nogle malerier, som jeg selv har malet. Så skal jeg bare i tænkeboks med hvad jeg kunne give min far og 2 storebrødre :-)
Er der nogle som har nogle gode ideer til hvad det kunne være?
fredag den 23. november 2012
Julefest
På søndag er der julefest på mit arbejde. Det er en fest for alle kollegaer, og vi bliver omkring 300 personer. Jeg har haft en lille smule tøjkrise, men jeg tror efterhånden jeg har fundet ud af hvad jeg skal have på. Jeg var i Matas idag og der fandt jeg den flotteste neglelak jeg har set i lang tid. Det er en af Essies limited edition lakker - Leading Lady. Jeg har en kjole i den samme farve, så jeg tror det bliver den jeg skal have på sammen med neglelakken - så tilføjer jeg lige et par stiletter og nogle smykker, og så er jeg vidst klar til at tage afsted til julefest ;-) Inden festen for jeg besøg er nogle kollegaer, vi bliver 8 stykker, og vi skal bare hygge og have et glas vin inden vi tager afsted. Ihhh hvor jeg glæder mig, jeg tror virkelig det bliver en rigtig rigtig god aften :-)
torsdag den 22. november 2012
Min nye blog
Så har jeg ENDELIG fået startet en ny blog op! Jeg kunne ikke rigtig komme igang med den gamle og jeg var derfor gået helt i stå. Der er også sket rigtig mange ting i mit liv på det sidste - både gode og dårlige. Jeg har besluttet at starte på en frisk og derfor også en splinter ny blog! Før følte jeg virkelig mit liv var gået helt i stå - mig som plejer at være en glad og kreativ pige, var trist og havde ikke overskud til noget. Det har HELDIGVIS ændret sig! Jeg er glad og positiv nu. Jeg har fået en helt ny indstilling til livet og fået modet tilbage - og ikke mindst lysten til at være kreativ! - derfor skal jeg nu igang med at blogge igen. Jeg håber i vil følge mig på denne nye start :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)
















